Alpbachtal

I ferieregionerne Alpbachtal og Tiroler Seenland venter der utallige ferieglæder – lige fra badning i én af de mange søer til vandring i kløfter og ture på en mountainbike. I regionen Alpbachtal og Tiroler Seenland står vinteren helt i skifornøjelsernes tegn. Forskellige fritidsmuligheder med og uden ski sørger i vinterferien også for begejstring hos børnene.

I sommer:

  • Midt i Kitzbüheler Alpen og Rofan-bjergene er der i Alpbachtal og Tiroler Seenland mere end 900 kilometer afmærkede vandrestier. Tirols bedst kendte, langdistance-vandresti, Adlerweg, går ligeledes gennem regionen.

  • Oplev vandmassernes imponerende kraft i naturkløfterne Kaiserklamm,  Tiefenbachklamm og Kundler Klamm.

  • Ca. 250 mountainbike-kilometer indbyder til ture på mountainbike. Modige mountainbike-entusiaster udfordres sportsligt på freeride-strækningen ”Laubwerk".

  • Betydeligt mere magelige cykelture venter på Innradweg, eller man kan leje én af regionens 70 E-bikes.

  • Bjergbanerne til Wiedersbergerhorn, Reihter Kogel og Sonnwendjoch står gratis til rådighed om sommeren med ”Alpbachtal Seenland Card”.

  • Familier kan med fordel besøge oplevelses-legepladsen Lauserland eller Juppi Zauberwald (trylleskov).

  • Glæd dig til et bad og en velgørende afkøling i Reintalersee, Krummsee, i Reithersee eller Berglsteinersee.

  • I Rofangebirge finder man Tirols mest fotograferede bjergsø, Zireinersee. I en højde af ca. 1800 meter over havet ligger den klare bjergsø omgivet af alpesætere og Rofans majestætiske bjergkulisse.

I vinter:

  • I SkiJuwel Alpbach Wildschönau, ét af Tirols ti største skiområder, har man 145 pistekilometer i alle sværhedsgrader til rådighed.

  • Familier finder i Inneralpbach et alsidigt øvelsesterræn for deres første sving. De lidt ældre børn har deres egne børnepister og børnelifter.

  • Uden for pisterne kan man i Rattenberg, Østrigs mindste by, opleve et usædvanligt skuespil. Adventmarkedet klarer sig fuldstændigt uden kunstigt lys. Oplev Tirols folklore i skæret af stearinlys, fakler og åben ild.

  • En helt speciel oplevelse er naturligvis skøjteløb på naturis. Om vinteren bliver isen på Reintalersøen tyk nok til helt unikke løjer på skøjter.

I sommer: Midt i Kitzbüheler Alpen og Rofan-bjergene er der i Alpbachtal og Tiroler Seenland mere end 900 kilometer afmærkede…

læs videreVis mindre

Ferieaktiviteter i Alpbachtal



Alle aktiviteter+
© Alpbachtal Tourismus / Bernhard Berger
© Alpbachtal Seenland Tourismus/Frank Bauer
© TVB Alpbachtal Seenland
© Alpbachtal Tourisms / G. Griessenboeck
© Alpbach Tourismus / Simon Oberleiter

Byer i denne region

Populære logier i Alpbachtal


Søg logi

Antal rejsende
Ankomst Alpbachtal

Ankomst

Hvordan kommer du frem? Find rejse med fly, tog, bus eller bil.

Dit mål: Zentrum 1, Kramsach, Österreich

powered by Rome2Rio

Kan du lide denne artikel?

Vil du gerne have svar fra os? Så kontakt os venligst ved at bruge kontaktformularen .

Til top

Har din postkasse brug for en ferie?

Så abonnér på vores nyhedsbrev med eksklusive ferietips fra Tirol.