I Ferienland Kufstein kan man se frem til utallige ferieglæder – lige fra hygge-vandre- og cykelture til kulturelle oplevelser og shopping i fæstningsbyen Kufstein. Ferienland Kufstein med sine otte byer er attraktivt om vinteren på grund af de alsidige tilbud. Glæd dig til afvekslende vinter-aktiviteter, gamle traditioner og den stemningsfyldte adventstid i Kufstein.
I sommer:
Ferienland Kufstein med sine otte landsbyer - Bad Häring, Ebbs, Erl, Langkampfen, Niederndorf, Niederndorferberg, Schwoich og Thiersee, samt fæstningsbyen Kufstein - ligger i det nordøstlige Tirol ved grænsen til Bayern.
800 kilometer vandrestier direkte ved foden af Kaisergebirge er på grund af deres lave sværhedsgrader først og fremmest velegnede til hygge-vandrere. Det fredede område Kaisertal indbyder til udforskning af naturen.
Regionen frister med cirka 220 kilometer cykel-vandrestier, et krævende mountainbike-rutenet og specielle E-bikeruter. Tag en tur til Achernalm, Tirols højest beliggende Alpe-osteri eller udforsk Inntal på Innradweg.
Kulturprogrammet i Ferienland Kufstein har mange facetter. OperettenSommer i de enestående omgivelser omkring fæstningen Kufstein, de velkendte Tiroler Festspiele Erl, Tiroler Beethoven-dage, der afholdes hvert år, de traditionsrige passionsspil i Thiersee og Erl er kun nogle af kulturkalenderens højdepunkter.
Hestestutteriet Ebbs, forbundsstutteri for foreningen af opdrættere af Haflinger heste, frister dyreelskere - det samme gælder Raritäten Zoo i Ebbs med over 500 dyr og 70 forskellige dyrearter.
Et besøg i den lille by Kufstein er et must i ferien, men byen frister også med de fremragende shopping-muligheder og seværdigheder, først og fremmest fæstningen.
Afkøling får man ved at springe i én af de mange søer som Hechtsee, Stimmersee, Thiersee eller Bananensee, Tirols første biotop-badesø.
Kurcentret Bad Häring, ét af Østrigs mest efterspurgte wellness- og helsecentre, tilbyder en bred vifte af tilbud på terapi og rekreation.
I vinter:
Familievenlige skiområder med behagelige øvebakker præger tilbudene på ski i Ferienland Kufstein. I Thierseetal eller i skiområdet Zahmer Kaiser-Durchholzen finder begyndere på ski og snowboards ideelle forudsætninger. Desuden ligger Ferienland Kufstein ved indgangen til SkiWelt Wilder Kaiser, Østrigs største skiområde.
Hele området er fyldt med perfekt præparerede langrendsløjper. Især langrendsløjperne på Schwoicher og Bad Häringer Sonnenplateau og i Thierseetal regnes som meget snesikre.
Utallige vinter-vandreture indbyder til at udforske naturen. Ved en solvandring i Kaisertal kan man nyde den storslåede panoramaudsigt til Kaisergebirge.
I adventstiden danner fæstningen Kufstein en stemningsfyldt ramme med små salgsboder og traditionelle arrangementer.
Festlighederne i forbindelse med Kufsteiner Vorsilverster (nytår på forskud) har allerede opnået kultstatus. Allerede den 30. december fejres årets slutning i Kufstein.
I sommer:Ferienland Kufstein med sine otte landsbyer - Bad Häring, Ebbs, Erl, Langkampfen, Niederndorf, Niederndorferberg, Schwoich og Thiersee,…