Vandring i naturparken og skiløb om sommeren er kun to af de utallige ferieoplevelser, der venter i Tux-Finkenberg. Regionen ligger i en ideel højde for sports- og naturentusiaster (1.300 til 3.250 meter) i naturparken Zillertaler Alpen. Zillertals byer Tux og Finkenberg danner ferieregionen af samme navn. Tirols eneste område, hvor der kan løbes på ski hele året, og ”Is-paladset“ er kun to af mange grunde til en ferie i Tux-Finkenberg.
I sommer:
Mere end 350 kilometers vandrestier i regionen, enten på Almwanderweg Tux, langs med Tirols Adlerweg og Berliner Höhenweg eller på Via Alpina.
Regionen er den del af naturparken Zillertaler Alpen, hvor man på 379 kvadratkilometer kan opleve et imponerende natur- og kulturlandskab. Mose-lærestien Penken eller natur-lærestien Glocke imponerer med en alsidig flora og fauna.
I ferieregionen Tux-Finkenberg finder man også Østrigs eneste helårlige skiområde - Hintertuxer gletsjer. Et besøg i Spannagelhulen kan anbefales.
Desuden er der her 800 kilometer cykel- og mountainbike-ruter i alle sværhedsgrader. Freeriders og yndere af singletrail yder deres bedste på actionbjerget Penken.
Klatrere følger ”Via Ferratas“ ruter i klipperne, der er sikret med stålwirer og jernhager og i sværhedsgrader fra A (let) til E (ekstrem svær).
For børnene bliver hver dag i regionen Tux-Finkenberg til et eventyr. Børne-canyoning, huletrekking, boldkampe eller vinterdæk-karussel i Gletscher-flohpark, eller de kan rase ud i den 1.000 kvadratmeter store Play Arena – i regionen ”Family Tirol” er der ikke tid til at kede sig.
I vinter:
Her finder man Tirols eneste område, hvor der kan løbes på ski hele året, Hintertuxer gletsjer med 86 km pister og Tirols længste nedfart på 12 kilometer.
I Ski og Gletscherwelt 3000 har man i hele regionen 245 pistekilometer og 77 lifter til rådighed. Hertil hører også skiområderne Penken og Ahorn.
I Betterpark Hintertux får 25 hop og en 100-meter-superpipe adrenalinet i vejret hos selv hærdede freestylere. Nybegyndere inden for freestyle kan øve sig i Rookiepark.
I en højde af 3.250 meter over havet kan man sammen med en erfaren guide komme ind i ”Is-paladset”, en gletsjer-ishule, der er opstået på naturlig vis. Det egentlige ”Is-palads” befinder sig ca. 25 meter under de præparerede skipister og er imponerende 15 meter højt.
In regionen Tux-Finkenberg kan man nyde 14 kilometer langrendsløjper til klassisk langrend og skating-stil.
Vil man hellere udforske regionen til fods, er det muligt på en 68 kilometer lang strækning af præparerede vinter-vandrestier.
Skøjteløb, isstok (curling) eller kælkning hører med til en vintersportsferie i Tux-Finkenberg.
Børneparagliding, børnekarrusel og trylletæppe, samt forskellige babylifter venter i skiområderne Eggalm og Gletscherwelt Zillertal 3000 på børn og familier. Familievenlige overnatnings-muligheder og den 1000 kvadratmeter store Play Arena er parametre for Tirols kvalificering som ”Family Tirol Region”.
I sommer:Mere end 350 kilometers vandrestier i regionen, enten på Almwanderweg Tux, langs med Tirols Adlerweg og Berliner Höhenweg eller…